Oberst Tom Kolditz fra West Point har skrevet bogen "In Extremis Leadership". Den beskriver ledelse i kampzoner, erfaringer hentet fra USAs militær. Bogen trækker paralleller til civil ledelse. Meget virker langt fra danske forhold, men der er interessante pointer, fx de tre nedenstående.
Ny værdsættelse. I en presset situation – og her sætter Kolditz lighedstegn mellem frontlinjen og finanskrisen – har medarbejderne fokus på lederskabet og lederens vilje til at sætte tropperne før egen sikkerhed. Utvetydig fagkompetence favoriseres og medarbejderne foretrækker handlekraft frem for mere bløde egenskaber. Kun ved at tage samme risiko som tropperne opnår ledelsen den tillid, der sikrer beredvillighed i vanskelige situationer.
Døgnansvar. Ledelse er hverken særlige evner, færdigheder eller kompetencer. For West Point er lederskabet en identitet, som officeren skal opnå og leve op til 24/7. En leder skal være en leder; ikke bare en, der kan udøve lederskab og har redskaber til samme.
Sociale netværk. For at imødegå terroristers taktikskifte og tilpasning til kampzonen igangsatte militæret i Iraq et knowledge management projekt, hvor lateral videndeling blev maksimeret og givet højhastigheds-kapacitet ved hjælp af teknologier fra sociale netværk. Den accelererede videndeling har ifølge Kolditz gjort tropperne i stand til at reagere hurtigere end terroristerne.
Pointen: Militæret har lært af de nye ledelsesværktøjer og kvitterer med erfaringer, der bekræfter gamle dyder: Lederen lever og dør med sine nærmeste og deres respekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar